
Borgerrepræsentant
|
|
|
Inge Nordahl Skelgaard, formand
Bor i Svendborg
Kontakt via e-mail
Inge har i mange år arbejdet med salg, udlejning, administration og projektledelse i ejendomsbranchen. Hun har en forkærlighed for fællesskaber, har læst fundraising og projektledelse på Tietgenskolen. Hun har været gruppeleder og siddet i styregruppen for Langelandsfestivalen i 10 år, siddet i beboer- og grundejerforeninger samt være frivillig på et værested. Inge har været bestyrelsesmedlem i LAG Svendborg fra 2007-2013, og har være bestyrelsesmedlem i LAG SØM siden 2014
|

Foreningsrepræsentant
|
|
|
Gunnar Landtved, næstformand
Bor i Ryslinge
Kontakt via e-mail
Gunnar er uddannet landmand og har drevet selvstændigt landbrug siden 1977. Har i dag et kviehotel og udearbejde som chauffør for DSV. Gunnar har mange års erfaring med foreningsarbejde, herunder bl.a. som næstformand i landboforeningen og formand for økologisk udvalg på Fyn. Har siddet i kommunalbestyrelsen i Ryslinge kommune i 2 perioder, den sidste som borgmester, der lukkede Ryslinge kommune med kommunalreformen. I dag formand for Ryslinge lokalråd og for Fynsland, som er paraplyorganisation for 21 lokalråd i Faaborg-Midtfyn kommune.
|

Borgerrepræsentant
|
|
|
Gitte Lundgaard Albjerg, kasserer
Bor i Tårup
Kontakt via e-mail
Gitte arbejder til daglig som bogholder. Hun opstartede i 2017 et netværk for bogholdere på Fyn, som hun er facilitator for. Gitte har været bestyrelsesmedlem i LAG Nyborg fra 2012-2014 og været kasserer i LAG SØM siden 2014. Som frivillig har hun siddet i bestyrelser og været kasserer for forskellige foreninger i lokalområdet, bl.a. har hun været kasserer i Tårup Forsamlingshus. Gitte er engageret i LAG SØM, fordi hun gerne vil være med til at udvikle lokalområderne i Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner. Det der driver hende, er at følge med i, hvordan LAG-midlerne er til glæde og gavn for projektholderne.
|

Erhvervsrepræsentant
|
|
|
Jan Grønbæk
Bor i Sulkendrup
Kontakt via e-mail
Jan er oprindeligt udlært skovarbejder og senere uddannet socialpædagog. Han har igennem nogle år totalrenoveret det tidligere mølleri, Sulkendrup Vandmølle ved Nyborg. Sammen med sin kone driver han stedet med de tilhørende 9 ha natur, som en alsidig forretning med bl.a. kursus- og mødested for private og virksomheder, kulturelle arrangementer, Bed & Breakfast og sommercafé.
|

Erhvervsrepræsentant
|
|
|
Solveig Hansen
Bor i Håstrup
Kontakt via e-mail
Solveig driver sammen med sin mand virksomheden Mørk Montage, der leverer og monterer kontor- og institutionsinventar for møbelproducenter og møbelforhandlere. Virksomheden har til huse i Håstrup på Sydfyn på et mindre landbrug, hvor de også dyrker juletræer og pyntegrønt. Solveig er bestyrelsesmedlem i Erhvervsrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun er bestyrelsesmedlem i Venstre i Faaborg-Midtfyn Kommune samt i Kommuneforeningen for Venstre i Faaborg-Midtfyn.
|

Foreningsrepræsentant
|
|
|
Inger Mechlenburg
Bor i Frørup
Kontakt via e-mail
Inger er professor i rehabilitering på Aarhus Universitet, hvor hun bruger en del af sin arbejdstid på at skrive fondsansøgninger og skaffe eksterne midler til forskning. Navnlig Ingers kompetence med at søge fondsmidler kommer Frørup Landsbyråd til gode, idet Inger hjælper med at skaffe midler til forskellige projekter, som Landsbyrådet ønsker at gennemføre. Inger har været bestyrelsesmedlem i LAG SØM siden 2014.
|

Erhvervsrepræsentant
|
|
|
Kim Kølerfeldt
Bor i Svendborg
Kontakt via e-mail
Kim er uddannet maskiningeniør og har en master i Oplevelsesøkonomi fra RUC. Han er iværksætter med stort "I", idet han har etableret flere virksomheder. Han har også etableret flere foreninger, og ud over sit virke i LAG SØMs bestyrelse, er han også frivillig i kulturhuset “Foderstoffen”.
|

Borgerrepræsentant
|
|
|
Erik Sønderskov
Bor i Ferritslev
Kontakt via e-mail
Erik er cand.merc. med økonomistyring og strategi som specialområder. Han er pensioneret lektor indenfor det erhvervsøkonomiske felt. Sideløbende hermed har han virket som virksomhedskonsulent. Gennem sit virke har han stor erfaring med erhvervsprojekter.
I forhold til lokaldrevet udvikling, har Erik været formand for initativgruppen Fynsland, der er en paraplyorganisation for de 21 lokalråd i Faaborg-Midtfyn Kommune. Siden 2007 har han været hhv. næstformand og formand for LAG Faaborg-Midtfyn.
|

Foreningsrepræsentant
|
|
|
Stian E. Ravn
Bor ved Monnet på Tåsinge
Kontakt via e-mail
Stian startede på Kogtved Søfartsskole i 1999 og blev efterfølgende uddannet Dual Skibsofficer. Han har sejlet frem til 2012 som maskinmester og navigatør for Mærsk, hvorefter han tog en fast-track uddannelse inden for boreteknologi. Han er nu "gået i land" og arbejder som maskinmester for Facebook på det nye datacenter i Odense. Sideløbende har han renoveret gamle flådefartøjer og er nu i gang med et svensk troppetransportskib, der ligger på land på hans gård på Sydtåsinge. Han brænder for iværksætteri, bæredygtighed, det maritime i lokalområdet og driver med sin familie samt virksomheden Ravn Coating, der renoverer bl.a. våben og motordele, og giver dem nyt liv og forlænget levetid.
|

Offentlige myndigheder - Udpeget af Faaborg-Midtfyn Byråd
|
|
|
Anstina Krogh
Bor i Haastrup
Kontakt via e-mail
Tekst følger
|

Offentlige myndigheder - Udpeget af Svendborg Byråd
|
|
|
Kim Christiansen
Bor i Svendborg
Kontakt via e-mail
Tekst følger
|

Offentlige myndigheder - Udpeget af Nyborg Byråd
|
|
|
Flemming Kjærullf
Bor i Nyborg
Kontakt via e-mail
Flemming er uddannet elektriker og civilingeniør og civiløkonom. Han har mange års erfaring med ledelse, og i de seneste 13 år som direktør for Nyborg Forsyning og Service A/S. Han har en bred bestyrelseserfaring fra en række private aktieselskaber. Flemming er friskolemand og har bl. a. være næstformand i bestyrelsen for Nyborg Private realskole i en årrække. Flemming har været medlem af byrådet i Nyborg.
|

Offentlige Myndigheder - Udpeget af Region Syddanmark
|
|
|
Annette Blynel
Bor på Tåsinge
Kontakt via e-mail
Uddannet socialrådgiver. Har altid beskæftiget sig med de sociale områder, både fagligt og politisk. Har været SF byrådsmedlem i Odense kommune og aktuelt medlem af regionsrådet i Region Syddanmark. Både politisk og fagligt er mine fokusområder bl.a., også i LAG SØM regi: Bæredygtighed, lokale initiativer der inddrager borgerne i fællesskabet og indsatser der gavner vores miljø & natur.
|
1. Suppleant
|
|
|
Lars Erik Hornemann
|

2. Suppleant
|
|
|
Judy Egholm
Bor i Nyborg
Kontakt via e-mail
Judy er daglig leder af Kongens Fadebur – et netværk, der i samarbejde med Nyborg Slot og Visit Nyborg formidler Danmarkshistorie gennem fødevareoplevelser. Hun er derudover initiativtager til Nyborg Folkemøde, der afholdes hvert andet år i Nyborg Kommune. Judy har mange års erfaring i bestyrelsesarbejde bl.a. 7 år som sekretær i Nyborg Private Realskoles bestyrelse, som formand for Village Ballet Nyborg og senest er hun blevet valgt ind i det nyetablerede Biblioteksråd. Judy er uddannet mag.art. i kommunikationsvidenskab.
|
|
|
|
|
|
|
|
|